Announcement

Collapse
No announcement yet.

Hyldest af Ebbe Skovdahl og andre Brøndby-legender

Collapse
X
  • Filter
  • Time
  • Show
Clear All
new posts

  • Hyldest af Ebbe Skovdahl og andre Brøndby-legender

    Jeg synes, at det er super fedt, at Ebbe Skovdahl hyldes af Brøndby IF. Virkelig, virkelig et godt tiltag, at en så vigtig mand for Brøndbys nyere historie får kredit, og får at vide, at hans arbejde har skabt glæde for så mange personer. Det er en udpræget skam, at folk først skal hyldes efter deres død.

    Selvfølgelig skal der være en balance, og man skal ikke sætte en statue op af Christian Nørgaard (endnu), men fx kunne personer som Per Bjerregaard, Tom Køhlert, Morten Olsen, Ebbe Skovdahl, Per Nielsen, Kim Vilfort, Kim Daugaard, Ruben Bagger, Bjarne Jensen, Ole Bjur, Mogens Krogh og John "Faxe" Jensen hyldes mere. Ser man på listen over spillere med flest kampe for Brøndby IF, så er navne som Ole Østergaard og Per Bisgaard lidt ukendte for mig personligt, og måske vil ungdommen om 10 år ikke huske fx Ruben Bagger og Kim Daugaard, da de ikke satte et stort præg på det danske landshold.

    Når folk har skabt ekstraordinære resultater og/eller helliget sig Brøndby, så fortjener de en anerkendelse. Fx en person som "Røde-Jørgen" (https://brondby.com/nyhed/2016/01/08...e-joergens-liv), som åbenbart har en stor betydning for Brøndby og mange af de spillere, ledere og trænere. Nu så jeg ham nævnt i en af 3point.dk's julekalenderafsnit, og han kunne da fint have en buste stående ude på fx parkeringspladsen foran stadion, hvor en lille plade fortalte, at han havde været i klubben i 50 år som frivillig. Der kunne være en buste ved hvert parkeringsafsnit fx.

    Spillere som Per Nielsen, Kim Vilfort, Kim Daugaard, Ruben Bagger, Bjarne Jensen, Ole Bjur, Mogens Krogh og John "Faxe" Jensen kunne inviteres til præsentationer af nye spillere, og kunne fungere som ambassadører for klubbens brand i forbindelse med kontraktforlængelser med unge talenter.

    Jeg siger ikke, at det er perfekte forslag, men man kan arbejde på at involvere levende legender i fortællingen om Brøndby IF, så historierne bliver bragt videre til kommende generationer. Kim Daugaard fortjener fx at blive husket om 50 år, og det gør en spiller som Ruben Bagger også. Spillere som var i klubben hele deres seniorkarriere. Måske klubhuset ved lejlighed kan udbygges, så der kan være plads til et Brøndby-museum.

    Lidt løse tanker, men endnu engang: Super fedt at Ebbe Skovdahl hyldes. Lad ham komme ind på banen, så Sydsiden og hele stadion kan brøle hans navn og synge hans sang: http://brondbysange.dk/vis_sang.php?id=106

    Og Per Bjerregaards sidste tid som leder i Brøndby var ikke smuk, men manden skal alligevel hyldes og have en statue. Morten Olsen skal også have en statue for hans indsats. Tom Køhlert vil sikkert ikke have en, men kunne være smukt med en statue alligevel. Nu har Ebbe Skovdahl fået en lounge, og det er en god start.

Working...
X